Hipsterkvartet fremhævede knaster og splinter i Carl Nielsens musik

Reviews
6 March 2015 / Politiken

Hipsterkvartet fremhævede knaster og splinter i Carl Nielsens musik

Warszawa, Dresden, Haifa, London … tager man et kig på deres hjemmeside, kan man forvisse sig om, at Den Danske Strygekvartet har hele verden som sin arbejdsplads.

Og i år, hvor det er 150 år siden, Carl Nielsen blev født, er der Nielsen på programmet rigtig mange af de steder, hvor kvartetten lander, indlogerer sig på et hotel og pakker instrumenterne ud.

Ved denne uges to koncerter på Den Hirschsprungske Samling i København er Carl Nielsen hovednavnet, og selv om den unge Carl stadig lyder romantisk og 1800-talsbunden i sin strygekvartet i g-mol – skrevet før hans opus 1, ’Suite for strygere’ – blev musikken spillet med indslag af folkemusikfornemmelse og sækkepibesound.

Heftige hug 

De fire musikere med hipsterhår og fuldskæg lod værkets melodier strømme og bære, så den mørke klang af ædle træinstrumenter blev smeltende. Men ellers var det energiske, træhuggeragtige og skulpturelle Carl Nielsen-fortolkninger, publikum fik at høre.

Kvartettens bratschist, Asbjørn Nørgaard, talte lidt om Nielsens musik, og han gjorde ikke noget nummer af at undskylde, at denne komponist, som han formulerede det, »skærer sine værker lidt grovere«, så »friskhed«, som han sagde, »sættes over finhed«.

Det var akkurat det indtryk af kvartettens Nielsen-stil, man fik ved koncerten, og efter pausen spillede musikerne Carl Nielsens tredje kvartet i Es-dur, så den fik lov at stå frem som et solidt hjemmetømret, upoleret husmandsmøbel.

Musikerne var indstillet på at få splinter i fingrene, og de typisk nielsenske vendinger i noderne blev mødt med heftige hug.

Her blev taget frisk fat. Spånerne føg, og opførelsen blev en opvisning i fri musikalsk leg på højt niveau fra en kvartet, der vanen tro lod de to violinister, Frederik Øland og Rune Tonsgaard Sørensen, skiftes til tjansen som førsteviolin.

Det kan godt være, Nielsen hyldede Mozart, men det her var Beethoven på fynsk. Direkte og groft i udsagnet. Musikerne skar pointerne ud i fri hånd, og med to andre slags musik som apropos blev aftenens program for alvor tredimensionelt.

Smuk og smertefyldt 

Per Nørgård er måske en endnu vigtigere dansk komponist end Carl Nielsen. Han begyndte i den nordiske tradition, og hans korte Strygekvartet nr. 1 blev et glimt af midnatssol i et mørkt mol-landskab fulgt af en dans, hvor splinterne ikke var af træ, men var djævelske troldsplinter, der sad lige i øjet.

Aftenens afslutning blev en smuk og smertefyldt svensk fattigmandsvals. Sat ned i tempo og spillet, som var musikken et insekt. Nådesløst fanget og aflivet i et stykke rav.

Den side af sagen – altså Den Danske Strygekvartets genoplivning af den nordiske folkemusik, som den kan høres på albummet ’Wood Works’ – bliver der mere af i aften, når de følger op med Carl Nielsens to andre strygekvartetter på Den Hirschsprungske Samling, inden de tager Nielsen med videre ud i verden.

Thomas Michelsen