Rheinländer rock’n’roll

Reviews
8 May 2014 / Århus stiftstidede

Rheinländer rock’n’roll

Det folkelige element ved koncerten tirsdag aften i Aarhus Musikforening kom stærkt og særdeles underholdende frem i det, man kunne kalde dobbelt op på ekstranumre: Først efter Mozart som afslutning på koncertens første del, siden efter Brahms til slut.

I begge tilfælde var der tale om elegant arrangeret folkemusik, der både viste musikernes høje teknisk-kunstneriske niveau og deres smittende spilleglæde. Alt det havde man allerede oplevet i de klassiske klarinetkvintetter, men nu fik man med violinisten Rune Tonsgaard Sørensens ord et tilskud af (norsk) rock’n roll for strygekvartet i en rheinländer, der dukkede op mellem færøsk og fanøsk brudemusik og en vensysselsk sekstur. Og da Brahms klarinetkvintet var sunket ind, kom først kvartetten og siden Martin Fröst med sin klarinet tilbage og gav en kammermusikalsk udgave af det showpiece, man for godt en måned siden kunne høre ham brillere i sammen med Aarhus Symfoniorkester, sådan lidt à la Østeuropa og Balkan, og for nu at blive i terminologien: Det rockede og rullede, så det var en fornøjelse.

Hele koncerten var en fornøjelse. Den Danske Kvartet er blandt de bedste, vi har, et ensemble med en herlig kombination af ungdommelighed, teknisk dygtighed, åbenhed og nysgerrighed. Læg dertil, at en nu indhøstet erfaring og modenhed giver spillet en smidig sikkerhed, der kan matche en verdensklasse-solist. Martin Fröst (yderligere introduktion er vist unødig) kan det hele på sit instrument, og hvad bedre er i den konkrete sammenhæng: Han lytter og er også en fremragende kammermusiker selv om det var åbenbart for enhver, hvor meget han forgyldte de to hovedværker, klarinetkvintetterne, på aftenens koncertprogram.

Både Mozarts og Brahms kvintetter er så bekendte for publikum (Mozarts vel næsten sing-along-kendt), at man lytter til dem live med genkendelsens glædes antenner ude. Større bliver glæden da, når man undervejs hører passager og overgange udført så charmerende og musikermæssigt overlegent, at man lige holder vejret. Sådanne momenter bød koncerten på i rigt mål, og som den skred frem, mærkede man den særlige koncentration i salen. Så mange levende oplevelser skaber en mental fortættelse af næsten fysisk karakter.

Det må fremhæves, at Martin Fröst med sit mageløse spil i blandt andet overgange og repriser gør noget særligt ved musikken og oplevelsen af den. Hans tone og indsatser kan have en næsten overnaturlig karakter, hvis tekniske baggrund ikke skal søges forklaret her, men som i samspillet med strygekvartettens musikere netop skabte de henrykkende momenter: Dynamik, frasering og tolkning i smuk forening. Ganske let i det overordnede tråd, men med dyb skønhed. Et eller andet sted en form for folkelighed også.

Ole Straarup