Overview

Hipsterkvartet fremhævede knaster og splinter i Carl Nielsens musik

Warszawa, Dresden, Haifa, London … tager man et kig på deres hjemmeside, kan man forvisse sig om, at Den Danske Strygekvartet har hele verden som sin arbejdsplads.

Og i år, hvor det er 150 år siden, Carl Nielsen blev født, er der Nielsen på programmet rigtig mange af de steder, hvor kvartetten lander, indlogerer sig på et hotel og pakker instrumenterne ud.

Ved denne uges to koncerter på Den Hirschsprungske Samling i København er Carl Nielsen hovednavnet, og selv om den unge Carl stadig lyder romantisk og 1800-talsbunden i sin strygekvartet i g-mol – skrevet før hans opus 1, ’Suite for strygere’ – blev musikken spillet med indslag af folkemusikfornemmelse og sækkepibesound.

Heftige hug 

De fire musikere med hipsterhår og fuldskæg lod værkets melodier strømme og bære, så den mørke klang af ædle træinstrumenter blev smeltende. Men ellers var det energiske, træhuggeragtige og skulpturelle Carl Nielsen-fortolkninger, publikum fik at høre.

Kvartettens bratschist, Asbjørn Nørgaard, talte lidt om Nielsens musik, og han gjorde ikke noget nummer af at undskylde, at denne komponist, som han formulerede det, »skærer sine værker lidt grovere«, så »friskhed«, som han sagde, »sættes over finhed«.

Det var akkurat det indtryk af kvartettens Nielsen-stil, man fik ved koncerten, og efter pausen spillede musikerne Carl Nielsens tredje kvartet i Es-dur, så den fik lov at stå frem som et solidt hjemmetømret, upoleret husmandsmøbel.

Musikerne var indstillet på at få splinter i fingrene, og de typisk nielsenske vendinger i noderne blev mødt med heftige hug.

Her blev taget frisk fat. Spånerne føg, og opførelsen blev en opvisning i fri musikalsk leg på højt niveau fra en kvartet, der vanen tro lod de to violinister, Frederik Øland og Rune Tonsgaard Sørensen, skiftes til tjansen som førsteviolin.

Det kan godt være, Nielsen hyldede Mozart, men det her var Beethoven på fynsk. Direkte og groft i udsagnet. Musikerne skar pointerne ud i fri hånd, og med to andre slags musik som apropos blev aftenens program for alvor tredimensionelt.

Smuk og smertefyldt 

Per Nørgård er måske en endnu vigtigere dansk komponist end Carl Nielsen. Han begyndte i den nordiske tradition, og hans korte Strygekvartet nr. 1 blev et glimt af midnatssol i et mørkt mol-landskab fulgt af en dans, hvor splinterne ikke var af træ, men var djævelske troldsplinter, der sad lige i øjet.

Aftenens afslutning blev en smuk og smertefyldt svensk fattigmandsvals. Sat ned i tempo og spillet, som var musikken et insekt. Nådesløst fanget og aflivet i et stykke rav.

Den side af sagen – altså Den Danske Strygekvartets genoplivning af den nordiske folkemusik, som den kan høres på albummet ’Wood Works’ – bliver der mere af i aften, når de følger op med Carl Nielsens to andre strygekvartetter på Den Hirschsprungske Samling, inden de tager Nielsen med videre ud i verden.

Overview

Seks stjerner til fire strygere

Washington Post kaldte dem en af de bedste kvartetter i dag.

De har optrådt kloden rundt og høstet sværme af stjerner hos kritikerne.

Og deres seneste album spilles på samtlige Starbucks’ cafeer fra denne måned og et helt år frem.

Men de er også bare et hold herrer med hverdag i den danske hovedstad – friske på et tilbud fra Hirschsprungs Samling og klar til både en uhøjtidelig snak og vals som ekstranummer.

Den Danske Strygekvartet fyldte de hyggelige lokaler i Stockholmsgade mandag aften med lyden af Carl Nielsens to ungdomsværker i genren plus Per Nørgårds første fra 1950erne. Konklusion: Stik forbi museet til koncert nummer to onsdag aften!

Gruppen består af Frederik Øland og Rune Tonsgaard Sørensen på violiner, Asbjørn Nørgaard på den mørkere bratsch og Fredrik Schøyen Sjölin på den dybe cello. Altså ikke noget med »andenviolin«. De to deles om det.

Museets sal hygger endda særlig om mørke toner og gør bratschisten til skyggekabinet og den mest anderledes stemme. Og den norske cellist er måske nok kommet til sidst, men er allerede perfekt integreret. Hvilket som bekendt handler om vilje til farvning fra alle sider.

Guldaldermuseets gæster skal i øvrigt vælge sig et maleri og causere over det. Kvartetten valgte »Foråret« af fynboen Fritz Syberg mandag. Venligst udlånt til Ordrupgaard!

Så publikum fik da bare værket foræret på postkort. Og man fik en tale uden smålige hensyn til detaljerne, men sjov og musikalsk strømmende.

Nej. Grupper af den slags fås ikke meget bedre. Hvad med selve Carl Nielsens musik?

Man sidder med en overraskende fornemmelse: At vi på en måde aldrig har hørt den før. Andre har spillet hans kvartetter og gjort det så glimrende. Men ingen har vel lagt helt samme arbejde i dem. Ingen har gjort bedre rede for dem.

Måtte gruppen gøre det samme for Per Nørgårds værker i genren og måske indspille dem alle sammen! Deres aktuelle album hedder »Wood Works« og blander folk og klassisk stil. Lasses lille skånevals forenes med virkninger a la fransk impressionisme og bliver stor. Numre af den slags forgylder sjælen og kunne sådan set have fyldt aftenen alene.

Skulle den til enhver tid siddende førsteviolin gøre sig bredere og mere drævende? Det ville nok gøre kvartettens lyd endnu mere personlig. Det ville lime. Nå nej. Den Danske Strygekvartet behøver ikke gøre som de gamle i faget – for den er allerede nået længere på sin egen måde.

Søren Schauser