Avantgardetoner spillede sammen med folkemusik i fornem koncert - Danish String Quartet - Official Website

Press

Overview

Avantgardetoner spillede sammen med folkemusik i fornem koncert

Den Danske Strygekvartet og Cph Phil i fornemt samarbejde i Konservatoriets Koncertsal

Et symfoniorkesters opstilling på scenen kan udformes på forskellige måder alt efter dirigentens præferencer og komponisten eventuelle anvisninger. Men ved en spektakulær uropførelse i Konservatoriets Koncertsal på Frederiksberg, København, i fredags måtte man gnide øjnene en ekstra gang da man synede opstillingen, for alle strygerne var splittet op i sektioner, så de dannede i alt otte strygekvartetter, og på den måde syntes cellogruppen på det nærmeste spredt for alle vinde. Og forrest på scenen, som en fortrop til det talstærke Cph Phil, havde Den Danske Strygekvartet taget plads.

Det var et velovervejet alternativ og en del af en spektakulær uropførelse. Thomas Agerfeldt Olesens nye “Sinfonia Concertante” lød nok til at begynde med som et karakteristisk avantgardeværk, men var i bund og grund forankret i flere århundreder gamle klassiske traditioner – vi behøver bare minde om, at Mozart skrev to vidunderlige værker i genren, ét med en violinist og bratchist foran orkestret og et med fire blæsere som solister. I stedet havde Agerfeldt Olesen ret originalt valgt en strygekvartet som de koncerterende solister. Og i melodisk forstand kom vi snart ind i smult vande, da både kvartet og orkester istemte et energisk stykke dansk folkemusik, en sekstur fra Vendsyssel. Det blev for alle genkendelsens glæde, for den havde Den Danske Strygekvartet som koncertens første programpunkt spillet med fynd og klem. Agerfeldt Olesen spandt i sit spritnye 30 minutter lange værk videre på seksturen og varierede det både i volumen og udformningen med de triumferende messingblæsere som et effektivt bagtæppe af smældende lyd. Det nye værk blev hilst med næsten hujende bifald, ikke mindst rettet mod de fire strygere i Den Danske Strygekvartet: violinisterne Rune Tonsgaard Sørensen og Frederik Øland, Asbjørn Nørgaard på bratsch og Fredrik Sjölin på cello. Det hører med i billedet , at de alle har en fortid som musikere i Cph Phil.

Koncerten var uden pause og efter at man var vendt tilbage til en mere traditionel orkesteropstilling, fik vi først Hans Abrahamsen “Ten Sinfonias”, et 20 minutter langt værk fra 2010, der bygger på hans første strygekvartet fra 1973. Også her var der skelet behørigt til barokkens rødder, uden at vi gik glip af Abrahamsens særlige og meget originale tonesprog.

Med koncertens sidst nummer var fokus rettet mod Norge. I 1884 fejrede man 200-året for Ludvig Holbergs fødsel – han er som bekendt født i Bergen og det rimelige er nok at dele sol og vind lige og betegne ham som dansk-norsk. Hans bysbarn, den verdensberømte komponist Edward Grieg skrev – bortset fra en jubilæumskantate – en Holberg-suite (opsu 40). som viste sig langt mere holdbar end kantaten. Den spillede strygegruppen i Cph Phil under den engelske dirigent Geoffrey Patersons dedikerede ledelse , så man fik en skøn fornemmelse af både Holbergs og Griegs æra.

Link til artiklen her