Calendar

April 25
2021

Copenhagen, Denmark

Venue

Series of Four - Konservtoriets Koncertsal

Time

7:30 PM

Musikere:
Dover String Quartet

Program:

Felix Mendelssohn
Strygekvartet nr. 1 i Es-dur, opus 12

György Ligeti
Strygekvartet nr. 1, “Metamorphoses nocturnes”

Pause

Antonín Dvorák
Strygekvartet nr. 13 i G-dur, opus 106

www.seriesoffour.org

Efter et amputeret, coronaramt 2020 kommer Series of Four stærkt tilbage i 2021. Som sædvanligt vil koncertserien være en blanding af traditionelle og nyskabende elementer: Man vil kunne opleve tilrejsende verdensmusikere, uropførelser, kanoniske mesterværker og endda en koncert, hvor videnskaben og kunsten stå side om side. Alle koncerter finder sted i Konservatoriets historiske koncertsal, og ud over de musikalske oplevelser, vil man også kunne finde godt selskab og specialbrygget øl. Velkommen til Series of Four 2021!

Det siges, at vi lever i strygekvartettens guldalder: Aldrig tidligere har der eksisteret så mange dygtige ensembler, og det tekniske og musikalske niveau er højere end nogensinde. Men selv i denne virkelighed opstår der nu og da et ensemble, som har noget helt særligt. Dover String Quartet er en ung strygekvartet, men de har allerede etableret sig som et førende ensemble på den kompetitive amerikanske kammermusikscene. Deres tekniske niveau er uhørt højt, og de er forenede om en stærk vision om at føre den stolte amerikanske kammermusiktradition ind i fremtiden. I Den Danske Strygekvartet er vi stolte over at kunne præsentere Dover String Quartet for det danske publikum. Hvis man vil høre, en ideel, klassisk strygekvartet, så skal man opleve denne koncert.

Calendar overview