Press

Overview

Musikere i verdensklasse inviterede til intim koncert med japansk fokus på livets forgængelige skønhed

Den Danske Strygekvartet åbnede deres tredages musikfestival med japansk film og buddhistisk filosofi.

Hvis ikke det lige var, fordi pandemien er ved at have kørt alle flade, så ville det hele faktisk være ret fedt. I hvert fald hvad klassiske koncerter herhjemme angår. Der må ikke være ret mange publikummer. Derfor er hver eneste koncert en intim og fokuseret, men samtidig afslappet oplevelse.

Det forudsætter ganske vist, at man er heldig at skaffe en af de få billetter, der er til salg. Men når det gælder Den Danske Strygekvartets festival, der løber til og med lørdag, kan man også streame koncerterne på YouTube eller Facebook, og det kan være bedre end ingenting.

Men altså, det gode midt i alt det forfærdelige var at sidde torsdag aften i Koncertkirken på Nørrebro og bare nyde, hvor fremragende de fire strygeinstrumenter lød i det lige tilpas fyldte, men ikke overfyldte kirkerum, og simpelthen føle sig i stue med musikerne.

Med japansk film
De fire verdensklassemusikere, der normalt spiller rigtig meget i USA, hvor de hedder Danish String Quartet eller DSQ, går bare hjemme for tiden. De nyder livet og er sammen med deres børn, fortalte bratschisten Asbjørn Nørgaard. Og så har de arrangeret en tredagesfestival, som er bygget op i japanske rammer, fordi japanerne har et udtryk, det er godt at tænke på for tiden. Det staves mono no aware og beskriver den bittersøde oplevelse af, at livet er skønt, samtidig med at det forgår. Fordi alt går over på et tidspunkt. Pandemier såvel som kirsebærtræernes blomstring.

å den måde blev det helt buddhistisk at sidde og lytte til en lied af Brahms, ’Om efteråret’ hed den, som de fire strygere lagde ud med i håndspillet instrumental udgave, mens de viste et lille japansk filmklip i sort-hvid af en mand og to børn, der tryllede elendighed om til eventyr. For hvis ikke man har sake og ris, så kan man da bare lege, at man har det.

Det blev en smuk lille oplevelse sådan at se de tre overkomme en nødsituation med luksusfilmmusik af Brahms som underlægning. Og så var der musik af Mozart. En avanceret strygekvartet, hvor små tilløb til usikkerheder blev dækket superprofessionelt, og hvor den store nydelse var at opleve, hvor intenst der blev lyttet indbyrdes mellem de fire musikere, så Mozarts overraskende harmonier blev helt rene, og så den samlede klang blev cremet og glat som en velpisket æggesnaps.

Ingen festivalstemning uden venner og gæster. Sådan er det i den klassiske musiks verden, når de skrappe musikere, som DSQ inviterer til tre dages kammermusik, og gæsterne ved åbningskoncerten torsdag var helt på kvartettens eget niveau. Til at spille Ravels hyperelegante klavertrio havde de inviteret den svenske violinist Malin William-Olsson, den danske topcellosolist Andreas Brantelid og den armenskdanske pianist Marianna Shirinyan, der for længst har etableret sig som en af de bedste pianister herhjemme.

Skynd dig at købe billet
Ravels trio er en opvisning i, hvor elegant kammermusik kan skrives, og hvor yppig den kan bringes til at klinge, når man som Ravel var i stand til at surfe på efterdønningerne af Debussys impressionisme og endda raffinere den yderligere.

Som så ofte hos Ravel er der både passionerede spanske og svalende orientalske klange i musikken, og de tre musikere spillede den, så det var som at få massage. Hele kroppen havde det bedre bagefter. Brantelid og Shirinyan kom næsten lige fra Louisiana, hvor de for nogle dage siden havde glædet et andet lille, heldigt livepublikum. Man kan opleve mere Ravel live næste torsdag, hvor hans ’La valse’ bliver spillet på to flygler på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Hvis man kan nå at få en billet. Ellers bliver den koncert også streamet.

Link to article here